Skærmen
- Min skærm slukker når jeg taler
- Min skærm kan slet ikke tænde
Lyden
- Jeg kan ikke høre andre
SIM-kort / Netværk
- SIM-kort kan ikke aktiveres
- Jeg mangler PIN/PUK-kode
- Jeg kan ikke bruge MMS eller 3G
Batteri
- Batteriet aflader hurtigt
Softwaren
- Menuerne er ikke dansk
Det er blot strømbesparelse
De fleste telefoner har en nærhedssensor ("proximity sensor") der forsøger at spare strøm, ved at finde ud af, hvornår du snakker i telefonen. I dette tilfælde vil den slukke skærmen og tænde den igen, når du tager telefonen væk fra øret.
Hardwarefejl
Hvis din skærm slet ikke kan tænde, kan det skyldes en række forskellige ting.
Der er i dette tilfælde desværre ikke andet at gøre, end at oprette en reklamation.
SIM-kort eller SIM-kortlæser
Start med at sikre, at SIM-kortet er sat korrekt i. Hvis du er overbevist om, at du har gjort det, kan du prøve at sætte SIM-kortet ind i en anden telefon. Hvis SIM-kortet virker her, er det muligvis SIM-kortlæseren der er i stykker. Du kan derfor oprette en reklamationssag. Hvis SIM-kortet heller virker i den anden telefon, er det kortet muligvis i stykker, og du bør bestille et nyt hos dit teleselskab.
Aktiveret i softwaren
Ved opstart vil telefonen bede om en PIN-kode. Hvis denne ikke indtastes bliver SIM-kortet ikke aktiveret, og der vil derfor ikke være nogen forbindelse.
I så fald skal du enten finde ud af hvor du indtaster PIN-koden, eller genstarte telefonen.
Mangler du PIN- eller PUK-kode?
Salgsbutikken kan desværre ikke hjælpe dig med din PIN/PUK-kode.
Du burde finde disse oplysninger i brev eller e-mails fra dit teleselskab.
Som en sidste udvej kan du kontakte dit teleselskab, og bede dem oplyse eller fremsende koderne.
Opsætning fra teleudbyderen
Hvis du ikke kan bruge MMS og/eller komme på internet via det mobile netværk, skyldes det med stor sandsynlighed, at du ikke har opsat en såkaldt "APN" ("Access Point Name", eller "Adgangspunktenavne").
Optimeringer på softwaren
Der er en række ting du selv kan gøre i softwaren, for at forbedre batteritiden.
- Se om strømintense funktioner som Wi-Fi, bluetooth, GPS eller lysstyrken på skærmen.
- Se om der kører apps i baggrunden som kræver meget strøm. Der vil typisk være tale om apps der står og opdaterer og/eller benytter netværket meget.
Gammelt batteri?
Batterier bliver dårligere med tiden. Hvis dit batteri efterhånden er gammelt kan det være på tide at investere i et nyt.
Afprøv om hardwaren virker
Hvis du ikke kan høre hvad andre siger til dig under et opkald, skal du først forsøge at ringe op, og så slå medhør til (typisk en knap med en højttaler, der vises når et opkald er igang). Kan du høre noget nu, er højttaleren ved ørestykket defekt, og du bedes oprette en reklamation.
Tjek volumen
Hvis dette heller ikke giver resultat, skal du tjekke volumen under opkald.
Android
Har din telefon Android og mangler dansk, skal du oprette en Google-konto og hente app'en "MoreLocale 2".
- Tryk på knappen til programoversigt og find "Google Play Store" (tidl. "Android Market")
- Beder Play Store dig om at oprette en konto, kan du enten gøre det, eller benytte en gmail-konto til at logge ind.
- Tryk på søge-ikonet og indtast "MoreLocale 2"
- Tryk ind på "MoreLocale 2" og vælg "Installer"
- Åbn "MoreLocale 2" og vælg dansk